Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2011

Nytår
Der er så mange forventninger omkring den aften, så mange håb
Klokken slår 00
Vi fejrer det, med stor maner - alle er glade
Året der gik, året der kommer
Passeret, afventende
Nysgerrig
2011 blev året hvor jeg for første gang var ude at rejse, for første gang var til en koncert som jeg faktisk blev imponeret over, var umådelig glad, var mere ked af det end jeg nogensinde før har været, været grim, været køn, oplevet nye ting, overtrådt grænser, mødt nye mennesker 

Gad vide, hvad der sker i 2012

mandag den 7. november 2011

If only i had those three wishes

...... i would buy the whole Monki-shop, give all my friends a personal gift, and then wish for a hundred more wishes


oh, if only ...

tirsdag den 13. september 2011

Giv mig nogle penge, tak!

Ja tak, vil gerne vinde i Lotto. Okay ja, lyder mega materialistisk, men altså. Jeg vil SÅ gerne bare kunne købe en helt ny garderobe der passer meget bedre til den stil jeg har nu, end den stil jeg havde for et år siden. Jeg vil SÅ gerne kunne købe en masse ting til mit kamera, gerne et nyt objektiv uden at få minus på kontoen! Jeg vil SÅ gerne kunne købe de flotteste gaver til mine veninder, uden at bekymre mig om prisen overhovedet. Jeg vil SÅ gerne kunne give nogle penge til min mor, så hun også kunne købe alt det hun ville. Der er så meget jeg gerne vil. Lad mig vinde i Lotto, så det kan gå i opfyldelse. Okay, selvfølgelig siger man at "penge er ikke lykke". Thhhh, luk bagpartiet, det er altså så løgn som det kan blive. Hvem kender i ikke, der ville blive meget gladere af at vinde en million?

Nej vent, vil faktisk bare gerne vinde præcis 1460 kroner. Så er der nemlig råd til ALT det flotte tøj jeg har fundet på Monki, der bare ville være perfekt som min efterårs-vinter garderobe.
Tjek lige selv her, hvor fint det ser ud.

Hvad for 4 ting skal jeg vælge, hvis det er?

søndag den 11. september 2011

changes

Det er bedre nu. Ja, det hele er meget bedre nu. Mit kamera virker. På mit værelse er der blevet ryddet op, sorteret, smidt ud, og købt lidt nyt. Jeg skal allerede til at vælge fokusfag på min efterskole. Min mor er endelig gladere, min far er mere hjemme, og så vil min papmor strikke en dejlig tyk sweater til mig. Ja, jeg tror faktisk bare det jeg trængte til i mit liv var lidt forandring. Og det hjælper med lidt nye omgivelser. Når man ikke kan rejse væk, ja, så må man jo forandre det man kan. Og det har jeg gjort. Der er lækre turkise, grønne, lilla og røde farver med det old-fashioned look på mit værelse nu. 

Men noget med forandringer. Jeg var så bange for at jeg ville blive alene i 9. klasse, efter at min veninde tog på efterskole. Men det er faktisk slet ikke så slemt alligevel. Jeg må indrømme at jeg nogengange ikke helt føler at jeg passer ind, men det er jo bare godt at skille sig ud! Men jeg var så bange for at jeg ikke ville have nogen at sidde ved siden af, nogen at grine med, nogen at gå med. Men jeg tog fejl. En sød og dejlig pige, som jeg egentlig ikke har snakket så meget førhen, satte sig ved siden af mig på første skoledag. Og ligesiden har det vi siddet ved siden af hinanden, grinet med hinanden, gået sammen. Og hun er dejlig, og ikke som alle andre. Hun er skøn, og hun gør min hverdag meget bedre.

Julie, du er dejlig ♥
 

mandag den 5. september 2011

I dag har jeg været ude og ride med min mandags-veninde. Det var rigtig hyggeligt, og jeg må huske på at tage mit kamera med en dag (SOM BTW VIRKER IGEN) fordi hendes hest Vidar er virkelig sød! Og det er min veninde også altså!

Men mit kamera er blevet lavet. GRATIS! Jeg gik ned til en anden butik, og manden lavede det. Eller, det var faktisk bare et lille batteri der sad lidt skævt. Og hvis det nogensinde går i stykker igen, koster sådan et kun 30 kroner. Det er bare fantastisk!

fredag den 2. september 2011

Sidder herhjemme og nyder at det endelig er fredag. Drikker vaniljekaffe, spiser hjemmebagte (!) kanelsnegle og lytter til p3. Dejligt!
Senere står den på Open by night, med en veninde jeg ikke har set længe. Det skal nok blive godt, men gid jeg havde mit kamera til at forevige gensynet!

Jeg skal ind i en butik i aften, og spørge hvor mange penge reparationen af mit kamera vil koste, kryds fingre for mig. 

søndag den 21. august 2011

Sød pige ♥

I går kom der en dejlig pige forbi og holdt mig med selskab, da jeg var alene hjemme. Vi hyggede os med pizza, slik og snak om gymnasie og 9. klasse. Og selvfølgelig tog vi masser af billeder!












Du er dejlig 


tirsdag den 16. august 2011

Godmorgen Stine.

Mit vækkeur ringede ALT for tidligt i dag, men det lykkedes mig da at komme op og afsted mod skolen. Begyndte nærmest at tude, fordi jeg skulle cykle alene. Jeg fulgtes altid med min veninde til skole, det har vi gjort lige siden.. Ja.. Længe i hvert fald! Og nu er hun pist væk. Ingen sød rødhåret pige kommer mig cyklene i møde i dag. Blev mødt at de nye 7. klasse duller (der kommer nye 7. klassere fra en skole hen til os hvert år) i deres højhælede sko og korte shorts på skolen, der kiggede mærkeligt på mig og min gule regnjakke. God start. Egentlig ikke at det går mig på, de kan synes hvad de vil. Forstår bare ikke hvad de får ud af at have lårkorte shorts på nu, andet end at blive forkølet..
Misforstå mig ikke, det var skønt at se de andre fra klasserne igen! Efter sommerferien er vi kun 12 i vores klasse, så det var ganske hyggeligt. Men allerede alt for mange lektier for..
Nu sidder jeg her i mit nattøj klokken 22 på mit værelse og lytter til p3. Der bliver sunget "Jeg har ikke styr på lortet, jeg har lort på styret" eller noget lignene, i den nuværende sang. Hej hallo, sang skrevet til mig? Jeg føler mig tom, slet ikke klar til at cykle alene i morgen igen. Åhh, jeg er et vrælehovede. Jeg burde tage mig sammen! I morgen bliver sikkert bedre.

Kære Gud, lov mig at i morgen bliver bedre. Og lov mig, at min dejlige veninde har det godt på sin efterskole. Og hey, nu når jeg er igang.. Kunne mit værelse så på magisk vis ikke være ryddet op i morgen når jeg vågner. Hæhæ. Tak.

Godnat dejlige jer.
Ps. ved ikke hvad der sker for mit internet, men det her indlæg er altså kommet en dag for sent ud.

søndag den 14. august 2011

Hej derude!

I dag har været min sidste dag inden skolestart. Øv. Hvad har jeg brugt den på? Ikke det store. Jeg har sovet alt for længe. (I hvert fald for længe, taget i betragtning at jeg skal sove tidligt i aften) Jeg har taget et bad, nydt min yndlings shampoo som dufter af granatæble, slænget mig på sofaen og set kedelige film med min mor. Tænkt: Nu er det nok! Jeg løber en tur. Så det har jeg gjort. I regnvejr, iført shorts og min elskede nye gule regnjakke. Da jeg kom hjem igen, rystede min mor på hovedet og sagde: "Hvad andet end at blive gennemblødt, så vi skal til at finde tørt tøj til dig, fik du ud af den tur?"
Jeg svarede ikke, men sandheden er, at jeg fik meget ud af den tur. Jeg løb ikke langt, men langsomt. Og mens jeg løb, tænkte jeg på hvor skønt regnen føltes mod min hud, hvor flotte bladene er når der er dråber på dem, hvor meget jeg ønskede at mit kamera kunne tåle alt slags vejr, så jeg kunne tage billeder af det. Og sidst men ikke mindst; at oprette denne blog. Jeg har mange tanker, som jeg tænkte at jeg ligeså godt kan skrive ned! Så det er det jeg vil gøre. Jeg vil skrive om livet i 9. klasse, uden min tætteste veninde som lige er draget på efterskole. Jeg vil skrive om mine oplevelser uden for skolen, og ellers bare hvad jeg går og drømmer om.
Jeg ved ikke om det her ligefrem bliver en fotoblog som navnet hentyder, men de tre ord kom bare pludselig til mig på min inspirerende løbetur.
Mig og mit elskede spejlrefleks. Hele kamereverdenen er stadig rimelig ny for mig,
jeg købte mit Canon Eos 350d for cirka 3 uger siden. Men jeg har længe ønsket mig et!

Jeg håber du vil tage dig tid til at følge med i min finurlige verden!